Erhvervsmedlemskab

Bliv erhvervsmedlem og hjælp os

med at udbrede Paint It Forward



Det er WIN-WIN-WIN for alle:


WIN for Paint It Forward:  Indtægterne fra Erhvervsmedlemsskaber går til de kedelige, men nødvendige udgifter, som vi ikke kan få dækket andre steder fra: Husleje, forsikringer, revisor, IT-Abonnementer osv. Vi er primært frivilligdrevet, men vi kan ikke eksistere som projekt uden indtægter - og vi kommer LANGT med dit bidrag. Læs vores årsregnskab HER


WIN for dit lokalsamfund: Du hjælper os med at genbruge værdifuld og brugbar restmaling til at hjælpe
svært stillede borgere med at bo værdigt og til at støtte sjove, farverige og kreative lokale projekter. Paint it Forward støtter lokale projekter og foreninger med maling til fornyelse/projekter. Se eksempler på Instagram


WIN for miljøet: Ved at støtte os er du med til at spare miljøet for store mængder udledt CO2. Læs om CO2 besparelsen HER

WIN for maling-erhvervet: Malermestre, producenter og forhandlere kan slippe for gebyrer
og besvær med at aflevere restmaling til genbrugsstationer og forbrændingsanlæg. Læs om at aflevere maling til Paint It Forward HER


Og så et ekstra WIN for dig: Med et erhvervsmedlemsskab i Paint It Forward kan du overfor kunderne og dine
medarbejdere vise, at du er socialt ansvarlig og har en bæredygtig firmaprofil. Se omtaler af os og vores malingdonorer i pressen HER

Spørgsmål og svar:


Kan jeg så få skattefradrag af min donation?
● Desværre ikke endnu. Vi kan først blive en såkaldt Paragraf 8 organisation om et år.

Hvor mange malingbanker har I?
● I skrivende stund har vi vores hovedbank på Nørrebro, og vores søsterforening i Holstebro som startede i 2023 - men vi har mange invitationer til at åbne malingbanker rundt omkring i Danmark - vi mangler bare lønmidler til at opstarte bankerne. Paint It Forward er primært frivilligdrevet (vi modtager fondsstøtte til udvikle projektet og til at lave nye malingbanker), men vi kan ikke eksistere på rene frivilligkræfter.

Hvordan ved jeg, at restmalingen går til borgere med lav indkomst?
● Alle modtagere udfylder et skema, når de henter malingen, og der kan vi se, at vi rammer skiven. Se de indsamlede data og læs mere om modtagergruppen HER


Men ligesom ved stop-spild-af-mad uddelinger tjekker vi ikke folks indkomstgrundlag. Alle er som udgangspunkt velkomne.